bande

Dansk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈbandə/, [ˈb̥and̥ə]

Substantiv

bande fælleskøn

1. En gruppe personer som begår kriminalitet, øver vold, hærværk el.lign.
   1. En gruppe af mennesker som der er samlet med et mere eller mindre veldefineret formål.
2. En kant rundt om en sportsbane eller f.eks. et billardbord.

Bøjning

Ental ubestemt en bande

Ental bestemt banden

Flertal ubestemt bander

Flertal bestemt banderne

Oversættelser

en gruppe personeer

Engelsk: gang (en) Italiensk: banda (it) hunkøn Nederlandsk: bende (nl)

Spansk: banda (es) hunkøn Svensk: gäng (sv) intetkøn Tysk: Bande (de) hunkøn

Verbum

bande

1. Sige ukvemsord.

Bøjning

Imperativ band

Infinitiv bande

Præsens bander

Præteritum bandede

Perfektum har bandet

Kilder

• "bande³" i Den Danske Ordbog

Fransk

Udtale

• IPA: (hjælp) /bɑ͂d/

Substantiv

bande f (flertal bandes)

1. bånd
2. stribe
3. bind
4. skare
5. flok
6. bande (billard)

Kilder

• „bande“ i Centre National de Ressources Textuelles et Lexicales