[go: up one dir, main page]
Spring til indhold

Tetrahydrocannabinol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra THC)
Tetrahydrocannabinol
Isomeren (–)-trans-Δ⁹-tetrahydrocannabinol (Dronabinol)
Generelt
Systematisk navn(−)-(6aR,10aR)-6,6,9-trimethyl-3-pentyl-6a,7,8,10a-tetrahydro-6H-benzo[c]chromen-1-ol
ForkortelserTHC
MolekylformelC21H30O2
Molarmasse314,469 g/mol
CAS-nummer1972-08-3
PubChem16078
DrugBankDB00470
Kemiske egenskaber
Opløselighed i vand0,0028 mg/ml [1] (23 °C)
Kogepunkt157 °C [2]
Farmakologi
Biotilgængelighed10–35% (inhalering), 6–20% (oral)[3]
MetabolismeMest lever[3]
Biohalveringstid1,6–59 h,[3] 25–36 h (oral dronabinol)
Udskillelse65–80% (fæces), 20–35% (urin)[3]
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Tetrahydrocannabinol (THC) eller dronabinol er det mest psykoaktive stof i hampplanten. Dronabinol også kendt som Marinol er en syntetisk efterligning af THC fra cannabisplanten,[4] er blevet brugt i behandlingen af adskillige sygdomme. I flere lande er det blevet godkendt som lægemiddel mod kvalme og opkast som følge af kemobehandling hos cancer-patienter og mod manglende appetit i forbindelse med anoreksi[5] og kakeksi hos AIDS-patienter.[6] THC blev første gang isoleret i ren form i 1964.[7] Det kan ikke opløses i vand, men derimod i organiske forbindelser som triglycerider (olie/fedt) eller alkohol.[1] Trikomer, plantehår, som også findes på cannabisplanten, kan have betydning som forsvarsmiddel over for planteædere.[8][9] Desuden absorberer THC ultraviolet lys med bølgelængder mellem 280 og 315 nm, hvilket muligvis beskytter planten mod solens skadelige UV-stråling.[10][11][12]

Isomerer og navne

[redigér | rediger kildetekst]
Nummerering af carbon-atomer i cannabinoider af typen CBN (cannabinol)

Der findes flere isomerer af tetrahydrocannabinol (THC). Den almindeligst forekommende strukturisomer i hampplanten er Δ⁹-tetrahydrocannabinol (delta-9-tetrahydrocannabinol, delta-9-THC), hvor dobbeltbindingen i cyclohexen-ringen er placeret mellem carbonatom 9 og 10.[13] Denne isomer kaldes også Δ1-tetrahydrocannabinol efter en anden nummereringsmetode. Der findes fire stereoisomerer af Δ⁹-tetrahydrocannabinol. Den eneste naturligt forekommende hedder (–)-trans-Δ⁹-tetrahydrocannabinol.[13]

Ordet tetrahydrocannabinol er sammensat af tetra der betyder 4, hydro der her betyder hydrogen og cannabinol (C21H26O2), et andet cannabinoid.[14] [15]

Dronabinol er INN-navnet for den rene isomer af THC, (–)-trans-Δ⁹-tetrahydrocannabinol.[6][16]

THC i hampplanten

[redigér | rediger kildetekst]

THC er i hampplanten i hovedsagen koncentreret omkring blomsterne på hunplanten. Blade og hanplanter indeholder kun mindre THC, mens stilk og frø næsten intet indeholder.[13]

I hampplanten findes ikke bare THC, men også adskillige andre cannabinoider. Flere cannabinoider har en euforiserende virkning. Jo længere tid hampplanten får lov til at være i blomst, jo flere af de andre cannabinoider vil planten producere.[kilde mangler]

Anvendelse

[redigér | rediger kildetekst]

Euforiserende stof

[redigér | rediger kildetekst]

THC er det aktive stof i hash og marihuana, der får en person til at føle sig "høj", dvs. opleve en rus. Rusen gør, at følsomheden overfor ydre stimuli øges og man oplever detaljer, som normalt vil blive overset, gør at farver synes mere klare og farverige, gør at der frembringes en værdsætning og lyst til at arbejde og gå i dybden med kunst, der tidligere havde en lille eller ingen interesse for personen. Det er som om den voksne cannabis-bruger sanser verden med den samme nyhedsfornemmelse, forundring, nysgerrighed og begejstring som et barn. Beruselsen forstærker også værdsættelsen af musik. Mange jazz- og rockmusikere har sagt, at de spiller bedre under påvirkning af marihuana, men denne effekt er ikke objektivt bekræftet.[17]

Når planten når det stadie, hvor der er et større antal andre cannabinoider og mindre THC, vil rusen blive "stenet". Dvs. at den, der indtager det, vil blive slap og udmattet. Nogle foretrækker denne rus som en måde at slappe af på. Derudover vil en "stener"-rus, for nogle fremkalde et enormt behov for indtagelse af mad, der i cannabiskulturen er kendt som "fråderen/ædeflip" og på engelsk "munchies". Denne rus indtræder når THC oxygerer til 11-OH-THC. Den stenede rus forsvinder og er ikke eksisterende når THC modsvares med et højt indhold bl.a. af cannabinoiderne CBD (cannabidiol) og THCV (tetrahydrocannabivarin) som holder psykisk THC-aktivitet nede (antagonister af CB1-receptorer).[kilde mangler]

Lægemiddel

[redigér | rediger kildetekst]

Som nævnt i et amerikansk patent tildelt The United States of America, har cannabinoider vist sig at have antioxidant-egenskaber uden forbindelse til NMDA-receptormodstand. Denne nyligt fundne egenskab kan gøre cannabinoider brugbare i behandling og forebyggende behandling (profylakse) af en bred vifte af oxyderingsassocierede sygdomme, såsom iskæmi og aldersrelaterede betændelses- og autoimmune sygdomme. Cannabinoiderne har vist sig at have særlig anvendelse som neurobeskytter for eksempel ved at begrænse nervebeskadigelse fremkommet efter iskæmiske skader, såsom apopleksi (slagtilfælde) og psykiske traumer, eller i behandlingen af neuro-degenerative sygdomme, såsom Alzheimers, Parkinsons og HIV-demens.[18] Firmaet KannaLife har fået eksklusive rettigheder til at udvikle lægemidler til behandling af human hepatisk encefalopati og kronisk traumatisk encefalopati baseret på dette patent.[19]

Mange G-protein-koblede receptorer reagerer med cannabinoider, der derved griber ind i mange af organismens funktioner.[20]

Et forskningsprojekt foretaget af overlæge René Støving og Ph.D Alin Andries ved Odense Universitetshospital har påvist at patienter med svært kronisk anoreksi kan tage på i vægt, ved hjælp af behandling med tetrahydrocannabinol, baseret på viden om at stoffet har vist sig at have god effekt på appetitcentret hos cancer- og HIV-patienter.[21][5]. Ved medicinsk brug udvælges Cannabis-sorter efter THC-indhold og CBD-, CBN-, CBG- og THCV-indholdet.[kilde mangler]

Farmakologiske egenskaber

[redigér | rediger kildetekst]

Farmakokinetik

[redigér | rediger kildetekst]
Aromatisk ring-bindings-forbindelser i strukturen af carboxyl-fedtsyren Tetrahydrocannabinol: C21H30O2

Ved rygning absorberes THC hurtigt fra lungeoverfladen, og kan måles i plasmaet få sekunder efter det første hiv. Biotilgængeligheden af THC i organismen afhænger af dybden og varigheden af inhalationen, samt hvor længe den inhalerede røg holdes i lungerne. Det anslås at THC-biotilgængeligheden ligger på 23-27% hos faste rygere og 10-14% for lejlighedsvise rygere.[22] I modsætning til rygning er absorptionen efter spisning langsommere og biotilgængeligheden lavere, formentligt pga. omfattende metabolisme i leveren, som det passerer efter optagelse fra tarmen.[22]

Cirka 90% af den tilgængelige THC transporteres rundt i organismen med plasmaet, mens resten er bundet til de røde blodlegemer. På grund af sin høje fedtopløselighed fordeles THC til fedtvæv og organer med stor blodgennemstrømning som hjerne, muskel, lever, lunge og milt, hvilket leder til et pludseligt fald i plasmakoncentrationen. Her frigives det langsomt fra vævet til det er blevet akkumuleret tilbage til blodbanen (et fænomen kaldet redistribution).[22]

Nedbrydningsprodukter

[redigér | rediger kildetekst]

THC metaboliseres i leveren ved hydroxylering og oxidation katalyseret af CYP450-enzymer. Ud fra dette dannes flere hundreder nedbrydningsprodukter, hvor 11-OH-THC (hydroxy-produktet) og THC-COOH (oxidationsproduktet) er de mest dominerende. 55% af THC udskilles med fæces og cirka 20% med urinen. Hovedmetabolitten i fæces er 11-OH-THC, mens hovedmetabolitten i urinen er THC-COOH eller THC-OOH esterbundet med glukeronsyre.[23]

11-OH-THC (C21H30O3) er psykoaktiv, men virkningerne er ikke nødvendigvis identiske med dem set i THC, hvilket til dels forklarer de bifasiske effekter af cannabis, hvor nogle effekter, såsom øget appetit, har tendens til at blive forsinket, i stedet for at optræde umiddelbart efter lægemidlet/stoffet indtages.

THC-COOH (C21H28O4) er ikke psykoaktiv i sig selv, men har en lang halveringstid i kroppen på op til flere dage (eller endda uger hos kroniske brugere). Det er den vigtigste testede metabolit, når blod eller urin undersøges for brug af cannabis (cannabinoider: Receptor-proteiner). Denne fremgangsmåde er blevet kritiseret[hvem?] som ensbetydende med forbud mod "at køre bil samtidig med at være regelmæssig bruger af cannabis" uanset tilstedeværelsen eller fraværet af eventuelle faktiske forringelser, der kan påvirke køreevnen.[kilde mangler]

THC i trafikken

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark er der i færdselslovens § 54 stk. 1 nultolerance over for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.[24] 2.000 bilister blev frakendt kørekortet i 2013 for hashkørsel,[25] fordi der blev fundet spor af THC, 11-OH-THC eller THC-COOH i deres blod.[kilde mangler]

DTU Transport har deltaget i en stor international undersøgelse af, om man er til fare for sig selv og andre i trafikken, hvis man er påvirket af stoffer. Undersøgelsen viser at man, under påvirkning af cannabis, har en risiko svarende til en lav alkoholrus, men det indskærpes også at resultaterne skal ses i lyset af at der er få sager, og at de derfor skal behandles med varsomhed.[26][27] TIl MetroXpress udtalte seniorforsker Inger Marie Bernhoft i den anledning, at konklusionen er entydig, »Hvis man er påvirket af hash på et niveau på bagatelgrænsen, er der ikke nogen dokumentation for, at der er en øget risiko for uheld i trafikken.«[25]

Andre studier viser THC, afhængig af forbrugets størrelse og frekvens, alvorligt kan forringe evnerne til at køre, men at det også er meget individuelt i hvilken grad det sker.[28][29]

Den amerikanske læge og marihuana-ekspert David Bearman har gennemgået en række undersøgelser og konkluderer i de tilfælde, hvor man skal afgøre om en person har indtaget marihuana og om en person kan føre et motorkøretøj, at "Blodkoncentrationer kan være noget mere nyttige [end urinprøver], i det mindste kan de hjælpe med at afgøre, om man har brugt marihuana for nylig.[...] Høje niveauer af THC i blodet (≤ 10ng/ml) er et godt tegn på at man har brugt marihuana inden for den sidste time eller to. Problemerne er, at (1) blodniveauer er meget variable og (2) har ingen klar relation til den faktiske forringelse af evner, dvs det at "være påvirket."[30]

Andre virkninger

[redigér | rediger kildetekst]

Mens THC-COOH ikke har nogen psykoaktive virkninger, kan det stadig have en rolle i analgetiske og anti-inflammatoriske virkninger af cannabis, og har også vist sig at moderere virkningerne af THC, en form kaldet antagonisme, hvilket kan hjælpe med at forklare forskellen i subjektive virkninger, der ses mellem lejlighedsvise og regelmæssige brugere af cannabis.[kilde mangler]

Δ-9-tetrahydrocannabinol (Δ-9-THC) og THC-COOH har også vist sig at undertrykke åreforkalkning (den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark; hvert år dør 23.000 danskere af hjerte-karsygdomme) ved at være en direkte hæmmer til 15-lipoxygenase (15-LOX), en af de vigtigste enzymer, der er ansvarlige for dannelsen af oxideret lav-densitet lipoprotein, en væsentlig medvirkende årsag til åreforkalkning.[kilde mangler]

Desuden har in vitro-eksperimenter med delta-9-THC vist sig yderst effektive til at reducere oxidative skader i rygmarvskulturer hos mus. Derudover er delta-9-THC anti-excitotoksisk in vitro. Disse cellulære mekanismer kan ligge til grund for den formodede neuro-beskyttende effekt i amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Idet delta-9-THC er en veltolereret dobbeltbindings-isomer, kan det og andre cannabinoider fra hamp vise sig at være hidtil ukendte terapeutiske midler til behandling af ALS. Cathy Jordan fra Florida i USA har overlevet ALS i 22 år med høj livskvalitet ved brug af cannabis (marihuana) som lægemiddel.[kilde mangler]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Garrett ER, Hunt CA (juli 1974). "Physicochemical properties, solubility, and protein binding of Δ9-tetrahydrocannabinol". J. Pharm. Sci. 63 (7): 1056-64. doi:10.1002/jps.2600630705. PMID 4853640.
  2. ^ McPartland JM, Russo EB (2001). "Cannabis and cannabis extracts: greater than the sum of their parts?" (PDF). Journal of Cannabis Therapeutics. 1 (3/4): 103-132. doi:10.1300/J175v01n03_08. Arkiveret fra originalen (PDF) 22. juni 2017. Hentet 26. april 2017.
  3. ^ a b c d Grotenhermen, F (2003). "Pharmacokinetics and pharmacodynamics of cannabinoids". Clin Pharmacokinet. 42 (4): 327-60. doi:10.2165/00003088-200342040-00003. PMID 12648025. {{cite journal}}: |url-access= requires |url= (hjælp)
  4. ^ Delta9-tetrahydrocannabivarin som en markør for indtagelse af marihuana versus Marinol: resultater af en klinisk undersøgelse.; ElSohly MA, et al., J Anal Toxicol. 2001 Oct;25(7):565-71. (engelsk)
  5. ^ a b Andries A (1. januar 2014). "Dronabinol in severe, enduring anorexia nervosa: a randomized controlled trial". The International Journal of Eating Disorders. 47 (1): 18-23. doi:10.1002/eat.22173. PMID 24105610. Hentet 29. juli 2017 – via PubMed.
  6. ^ a b 34th Expert Committee on Drug Dependence (ECDD) 2006 Assessment of dronabinol and its stereo-isomers. Hentet 25. april 2017.
  7. ^ Gaoni Y, Mechoulam R (1964). "Isolation, structure and partial synthesis of an active constituent of hashish". Journal of the American Chemical Society. 86 (8): 1646-1647. doi:10.1021/ja01062a046.
  8. ^ Tian D (1. oktober 2012). "Role of trichomes in defense against herbivores: comparison of herbivore response to woolly and hairless trichome mutants in tomato (Solanum lycopersicum)". Planta. 236 (4): 1053-1066. doi:10.1007/s00425-012-1651-9. PMID 22552638. Hentet 30. juli 2017 – via PubMed.
  9. ^ Pate, David W. (1994). "Chemical ecology of Cannabis". Journal of the International Hemp Association. 1 (29): 32-37.
  10. ^ Pate, David W. (1983). "Possible role of ultraviolet radiation in evolution of Cannabis chemotypes". Economic Botany. 37 (4): 396-405. doi:10.1007/BF02904200.
  11. ^ Lydon, John; Teramura, Alan H. (1987). "Photochemical decomposition of cannabidiol in its resin base". Phytochemistry. 26 (4): 1216-1217. doi:10.1016/S0031-9422(00)82388-2.
  12. ^ Lydon J, Teramura AH, Coffman CB (1987). "UV-B radiation effects on photosynthesis, growth and cannabinoid production of two Cannabis sativa chemotypes". Photochemistry and Photobiology. 46 (2): 201-206. doi:10.1111/j.1751-1097.1987.tb04757.x. PMID 3628508.
  13. ^ a b c Cannabis drug profile European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction
  14. ^ Eduardo Lauande (27 nov. 2016). What does the 'tetrahydro-" part of THC refer to specifically? Four hydrogens where?. Hentet 25. april 2017.
  15. ^ answers.yahoo.com: What does the delta mean in Δ9-tetrahydrocannabinol? Arkiveret 27. april 2017 hos Wayback Machine. Hentet 25. april 2017.
  16. ^ "List of psychotropic substances under international control" (PDF). International Narcotics Control Board. s. 5. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. september 2005. Hentet 20. april 2011. This international non-proprietary name refers to only one of the stereochemical variants of delta-9-tetrahydrocannabinol, namely (−)-trans-delta-9-tetrahydrocannabinol
  17. ^ Citat fra, the 2004 edition of "Substance Abuse, a Comprehensive Textbook", Chapter 17, Marihuana by Lester Grinspoon, James B. Bakalar and Ethan Russo. Edited by Joyce Lowinson and Published by Lippincott Williams and Wilkins. - fra rxmarijuana.com oprettet af Lester Grinspoon.
  18. ^ Hampson; et al. (7. oktober 2003). "United States Patent: 6630507 - Cannabinoids as antioxidants and neuroprotectants" (engelsk). United States Patent and Trademark Office. Arkiveret fra originalen 27. august 2017. Hentet 29. juli 2017. {{cite web}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  19. ^ "Prospective Grant of Exclusive License: Development of Cannabinoid(s) and Cannabidiol(s) Based Therapeutics To Treat Hepatic Encephalopathy in Humans". 17. november 2011. Hentet 29. juli 2017.
  20. ^ Grotenhermen, F (2003). "Pharmacokinetics and pharmacodynamics of cannabinoids". Clin Pharmacokinet. 42 (4): 327-60. doi:10.2165/00003088-200342040-00003. PMID 12648025. {{cite journal}}: |url-access= requires |url= (hjælp) Citat (oversat):"Delta (9)-tetrahydrocannabinol (THC) er den vigtigste kilde til de farmakologiske virkninger af indtagelse af cannabis, både den marihuana-lignende handling og de medicinske fordele af planten. Men dens syre-metabolit THC-COOH, den ikke-psykotrope cannabidiol (CBD), flere cannabinoid analoger og nyopdagede modulatorer af det endogene cannabinoidsystem, er også lovende kandidater til klinisk forskning og terapeutiske anvendelser. Cannabinoider udøver mange virkninger ved aktivering af G-protein-koblede cannabinoid-receptorer i hjernen og de perifere væv. Derudover er der evidens for ikke-receptor-afhængige mekanismer. [...] Eksistensen og intensiteten af mulige langsigtede negative virkninger på psyke og kognition, immunsystemet, frugtbarhed og graviditet forbliver kontroversiel. De er rapporteret til at være lav i mennesker og udelukker ikke lovlig terapeutisk anvendelse af cannabis-baserede lægemidler. Egenskaber af cannabis, der kan være af terapeutisk brug omfatter analgesi, muskelafslapning, immunosuppression, sedation, forbedring af humør, stimulering af appetit, antiemesis, sænkning af det intraokulære tryk, bronkodilation, neurobeskyttelse og induktion af apoptose i kræftceller."
  21. ^ "Anoreksi-forskning med udfordringer - www.ouh.dk". www.ouh.dk. 27. november 2013. Arkiveret fra originalen 30. juli 2017. Hentet 29. juli 2017.
  22. ^ a b c Sharma, Priyamvada (2012). "Chemistry, Metabolism, and Toxicology of Cannabis: Clinical Implications". Iran J Psychiatry. 7 (4): 149-56. PMID 23408483.
  23. ^ Huestis, M. A. (2005). "Pharmacokinetics and Metabolism of the Plant Cannabinoids, Δ9-Tetrahydrocannibinol, Cannabidiol and Cannabinol". Cannabinoids. Handbook of Experimental Pharmacology. 168 (168): 657-90. doi:10.1007/3-540-26573-2_23. ISBN 3-540-22565-X. PMID 16596792.
  24. ^ "Færdselsloven - Bekendtgørelse af færdselsloven - Førere af køretøjer m.v. - retsinformation.dk". retsinformation.dk. 5. januar 2017. Hentet 30. juli 2017.
  25. ^ a b metroexpress, 20. dec. 2013: Ryg hash i dag - mist kørekortet i næste uge Arkiveret 27. februar 2014 hos Wayback Machine Hentet 20. april 2017.
  26. ^ Bernhoft, I. M., & Hels, T. (11. september 2012). "Prevalence and risk of driving under influence of psychoactive substances: Results from epidemiological studies [Sound/Visual production (digital)]. 7th General Police Equipment Exhibition & Conference (GPEC), Leipzig, Germany" (PDF). Hentet 30. juli 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  27. ^ Tove Hels and Inger Marie Bernhoft (25. november 2011). "Druid-Project - Final Conference - Tove Hels and Inger Marie Bernhoft: Risk of serious injury and death for drivers positive for drugs". Druid-Project. Hentet 30. juli 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link) CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  28. ^ R. Andrew Sewell (1. maj 2010). "THE EFFECT OF CANNABIS COMPARED WITH ALCOHOL ON DRIVING". The American journal on addictions / American Academy of Psychiatrists in Alcoholism and Addictions. 18 (3): 185-193. doi:10.1080/10550490902786934. PMC 2722956. PMID 19340636. Hentet 30. juli 2017 – via PubMed Central.
  29. ^ M Asbridge (9. februar 2012). "Acute cannabis consumption and motor vehicle collision risk: systematic review of observational studies and meta-analysis". BMJ. 344: e536. doi:10.1136/bmj.e536. PMC 3277079. PMID 22323502. Hentet 30. juli 2017 – via www.bmj.com.
  30. ^ Dr. David Bearman formation for CPS, Probation, etc. on Marijuana "Addiction" and Marijuana & Driving Hentet 20. april 2017. (engelsk) Citat: Blood concentrations are somewhat more useful in that they can at least help determine whether one has used marijuana recently. As noted in the references cited by Kevin, high levels of blood THC, (< = 10 ng/ml), are a good telltale sign of having used marijuana in the last hour or two. The problems are that (1) blood levels are highly variable and (2) have no clear-cut relation to actual impairment, i.e., “being under the influence.”

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tetrahydrocannabinol&oldid=11888958"