T.S. Eliot

T.S. Eliot Amerikansk litteratur Modernismen
1934
Personlig information
Født	Thomas Stearns Eliot 26. september 1888 St. Louis, Missouri, USA
Død	4. januar 1965 (76 år) Kensington, Storbritannien
Dødsårsag	Lungeemfysem
Gravsted	Church of Saint Michael
Nationalitet	Amerikansk
Bopæl	Missouri St. Louis Ash Street
Religion	Unitarisme fra 1927 Den anglikanske kirke
Far	Henry Ware Eliot
Mor	Charlotte Champe Stearns
Søskende	Henry Ware Eliot, Ada Eliot, Margaret Dawes Eliot, Charlotte Eliot, Marian Cushing Eliot, Theodora Sterling Eliot
Ægtefæller	Esmé Valerie Fletcher (1957-1965), Vivienne Haigh-Wood Eliot (1915-1947)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Harvard Universitet, Paris Universitet, Eliot House, Harvard College, Milton Academy med flere
Medlem af	James Joyce Society, Phi Beta Kappa, Accademia Nazionale dei Lincei, American Academy of Arts and Letters, American Academy of Arts and Sciences med flere
Beskæftigelse	Nobelprismodtager, essayist, novelleforfatter, samfundskritiker, universitetsunderviser, journalist, dramatiker, manuskriptforfatter, forfatter, litteraturkritiker med flere
Arbejdsgiver	University of Chicago, Birkbeck, University of London
Kendte værker	Fire kvartetter, Ødemarken
Genre	Poesi, litteraturkritik
Bevægelse	Modernist literature
Påvirket af	Dante Alighieri, Kyriakos Charalambidis, Publius Vergilius Maro, John Donne, James George Frazer med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officer af Æreslegionen, æresdoktor ved Sorbonne (1951), Kommandør for Kunst- og Litteratur, Tony Award for Best Original Score (1983), Pour le Mérite for videnskab og kunst (1948) med flere
Nobelpris	Litteratur 1948
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Thomas Stearns Eliot (født 26. september 1888, død 4. januar 1965) var en amerikansk-britisk poet og dramatiker.

Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1948. Eliot blev født i USA, flyttede til England i 1914 og blev britisk statsborger i 1927, hvor han afsagde sit amerikanske statsborgerskab. Hans forfatterskab spænder bredt, men særligt The Waste Land har haft en særlig status for eftertiden. Digtet udkom i 1922 umiddelbart efter 1. Verdenskrig og positionerer sig derfor mellem modernisme og avantgarde. Det er komplekst og svært tilgængeligt med adskillige siders forklarende noter, som kan læses ind i digtet. The Waste Land som ur-tekst var meget længere, men blev forkortet kraftigt af Ezra Pound, som spillede en vigtig rolle for Eliots forfatterskab.

T.S. Eliot

The Waste Land (Ødemarken)

I oktober 1922 offentliggjorde Eliot The Waste Land i The Criterion. Eliots tilegnelse til il miglior fabbro ("the better craftsman") refererer til Ezra Pounds betydningsfulde bidrag i forhold til redigeringen og omformningen af Eliots lange manuskript til den kortere version som findes i udgivelsen.

Digtet blev forfattet i en periode i Eliots liv domineret af personlige problemer – hans ægteskab var ved at gå i stykker, og både han selv og konen Vivienne Haigh-Wood led af nervelidelser. Digtet er ofte blevet læst som en repræsentation af efterkrigstidsgenerationens skuffelse, men før digtet blev udgivet som bog i december 1922, tog Eliot afstand fra den udlægning. Den 15. november 1922 skrev han til Richard Aldington og meddelte at: "As for The Waste Land, that is a thing of the past so far as I am concerned and I am now feeling toward a new form and style."

Digtet er kendetegnet ved en uigennemskuelig karakter – måden at blande satire og spådomme og pludselige skift af fortæller, tid og sted. Denne strukturelle kompleksitet er en af grundene til, at digtet blev en prøvesten inden for moderne litteratur, et poetisk modspil til et værk, der udkom samme år: Ulysses af James Joyce.

Blandt de mest kendte citater finder man "April is the cruelest month", "I will show you fear in a handful of dust" og ”Shantih shantih shantih”. Mantraet på sanskrit er det, digtet slutter med.

Indflydelse

Eliots påvirkning rakte langt ud over det engelske sprog. Hans værker, i særdeleshed The Waste Land, men også The Hollow Men og Ash Wednesday havde en stærk påvirkning på poesien hos to af de mest betydningsfulde efterkrigstidsdigtere inden for det irske sprog: Seán Ó Ríordain og Máirtín Ó Direáin, ligesom The Weekend of Dermot and Grace (1964) af oghan O Tuairisc. Eliot påvirkede også, blandt mange andre, Virginia Woolf, Ezra Pound, Hart Crane, Allen Tate, Ted Hughes, Geoffrey Hill, Seamus Heaney, Russel Kirk og James Joyce.

Bibliografi

Prosa

• The Birds of Prey (1905)
• A Tale of a Whale (1905)
• The Man Who Was King (1905)
• The Wine and the Puritans (1909)
• The Point of View (1909)
• Gentlemen and Seamen (1909)
• Egoist (1909)

Digte

• "A Fable for Feasters" (1905)

• "If Time and Space as Sages say" (1905)
• "If Space and Time as Sages say" (1907)
• "Before Morning" (1908)
• "Circe's Palace" (1908)
• "When We Came Home across the Hill" (1909)
• "On a Portrait" (1909)
• "Nocturne" (1909)
• "Humoresque" (1910)
• "Spleen" (1910)
• "Ode" (1910)

Poesi

• Prufrock and Other Observations (1917)
  • "The Love Song of J. Alfred Prufrock"
  • "Portrait of a Lady"
  • "Aunt Helen"
• Poems (1920)
  • "Gerontion"
  • "Sweeney Among the Nightingales"
  • "The Hippopotamus"
  • "Whispers of Immortality"
  • "Mr. Eliot's Sunday Morning Service"
  • "A Cooking Egg"
• The Waste Land (1922) [på dansk Ødemarken]
• The Hollow Men (1925)
• Ariel Poems (1927-1954)
  • "Journey of the Magi" (1927)
  • "A Song for Simeon" (1928)
• Ash Wednesday (1930)
• Coriolan (1931)
• Old Possum's Book of Practical Cats (1939) [på dansk Gamle Possums bog om praktiske katte]
• "The Marching Song of the Pollicle Dogs and Billy M'caw: The Remarkable Parrot" (1939) i The Queen's Book of the Red Cross
• Four Quartets (1945) [på dansk Fire Kvartetter]

Skuespil

• Sweeney Agonistes (udgivet i 1926, opført første gang i 1934)
• The Rock (1934)
• Murder in the Cathedral (1935) [på dansk Mordet i domkirken]
• The Family Reunion (1939) [på dansk Familiens genforening]
• The Cocktail Party (1949)
• The Confidential Clerk (1953)
• The Elder Statesman (opført første gang i 1958, udgivet i 1959)

Faglitteratur

• Christianity & Culture (1939, 1948)
• The Second-Order Mind (1920)
• Tradition and the Individual Talent (1920)
• The Sacred Wood: Essays on Poetry and Critisicm (1920)
  • "Hamlet and his Problems"
• Homage to John Dryden (1924)
• Shakespeare and the Stoicism of Seneca (1928)
• For Lancelot Andrewes (1928)
• Dante (1929)
• Selected Essays, 1917-1932 (1932)
• The Use of Poetry and the Use of Criticism (1933)
• After Strange Gods (1934)
• Elizabethan Essays (1934)
• Essays Ancient and Modern (1936)
• The Idea of a Christian Society (1939)
• A Choise of Kipling's Verse (1941)
• Notes Towards the Definition of Culture (1948)
• Poetry and Drama (1951)
• The Three Voices of Poetry (1954)
• The Frontiers of Criticism(1956)
• On Poetry and Poets (1957)

Udgivet posthumt

• To Criticize the Critic (1965)
• The Waste Land: Facsimile Edition (1974)
• Invention of the March Hare: Poems 1909-1917 (1996)

Kritiske oplag

• Collected Poems, 1909-1962 (1963)
• Old Possum's Book of Practical Cats (1982)
• Selected Prose of T. S. Eliot, redigeret af Frank Kermode (1975)
• The Waste Land (Norton Critical Editions) redigeret af Michael North
• Selected Essays (1932) udvidet i 1960
• The letters of T. S. Eliot, redigeret af Valerie Eliot og Hugh Haughton, Volume 1: 1898–1922 (1988)
• The letters of T. S. Eliot, redigeret af Valerie Eliot og Hugh Haughton, Volume 2: 1923–1925 (2009)
• The letters of T. S. Eliot, redigeret af Valerie Eliot og Hugh Haughton, Volume 3: 1926–1927 (2012)
• The letters of T. S. Eliot, redigeret af Valerie Eliot og John Haffenden, Volume 4: 1928–1929 (2013)
• The letters of T. S. Eliot, redigeret af Valerie Eliot og John Haffenden, Volume 5: 1930–1931 (2014)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til T.S. Eliot
• Værker af T. S. Eliot på Project Gutenberg
• T.S. Eliot på Bibliografi.dk
• T.S. Eliot på Forfatterweb.dk

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.