Bakke (geologi)

For alternative betydninger, se Bakke. (Se også artikler, som begynder med Bakke)

En bakke er en del af landskabet som er højereliggende end omgivelserne, men som ikke er et bjerg. Der er ingen entydig skillelinje mellem bakker og bjerge. Dog er emner, som består af hårde bjergarter og som er i naturlig forlængelse af grundfjeldet ikke en bakke, men derimod et bjerg.^[1] Bjerglandskaber som Alperne betegnes dog på dansk sjældent som bakker. Omvendt findes der i Danmark ingen landskabsformer, om hvilke man i dag vil bruge betegnelsen bjerge (selvom ordet bjerg indgår i utallige stednavne). I Danmark har bjerge været sat ved højder på mere end 200 m over havet.^[2]

Bakker beskrives ofte i forhold til et punkts højde over havets overflade. Men det er misvisende. En bakke skal primært defineres ud fra, hvor stejle dens sider er, og hvor stor en højdeforskel der er fra bund til top. De tre største bakker i Danmark er således Aborrebjerg på Møn og Himmelbjerget ved Silkeborg og Møllehøj ved Skanderborg.

Noter

^ 18. nov 2009, ing.dk: Hvad er definitionen på et bjerg? Citat: "...Jens Morten Hansen, Statsgeolog, adj. professor, lic. scient ved GEUS, svarer:...Et bjerg er større end en bakke. En bakke er større end en høj. En høj er større end en tue. Og en tue er større end ingenting. Der skal altså være noget at sammenligne med i nabolaget, og man kan derfor ikke sætte tal på, hvor lille verdens mindste bjerg er...Man kan også skelne mellem bjerge, bakker, høje og tuer ved at se på bjergets, bakkens, højens eller tuens egenskaber. Ved et bjerg - eller et fjeld - vil man normalt forstå noget, der er meget gammelt og består af hårde bjergarter, som er millioner af år gammelt og hænger sammen med den dybere undergrund, mens en bakke eller en høj består af noget, der er yngre og ligger ovenpå undergrundens hårde bjergarter...", backup
^ Salmonsen, s. 316