Kraftværk
Kraftwerk er en tysk musikgruppe
Et kraftværk er et industrianlæg, der frembringer elektricitet til forbrug i private boliger, offentlige institutioner og industrivirksomheder. Det er også blevet kaldt elektricitetsværk (forkortet el-værk). Elektriciteten fremstilles som regel ved dynamoer eller elektriske generatorer, hvorfra den går gennem et anlæg, hvori den måles og kontrolleres og derfra ud i ledningsnettet. Kraftkilden kan variere, især bruges vandkraft, vindkraft og biogas samt atomkraft (kernespaltning).
Typer
[redigér | rediger kildetekst]Der findes flere typer kraftværker. En almindelig type er kraftværker, der producerer strøm ved afbrænding af enten kul, olie, gas eller affald. I Danmark er disse værker i øvrigt oftest kraftvarmeværker, det vil sige, at de både producerer strøm og fjernvarme. Øvrige kraftværker er atomkraftværker, vindmøller, vandturbiner, bølgekraftværker og flere andre typer af konstruktioner.
Brændselskraftværker
[redigér | rediger kildetekst]Brændselskraftværker virker typisk ved, at forbrændingen af materiale opvarmer vand til dampform, og damptrykket driver så en turbine, der er tilsluttet en dynamo. Herved dannes strøm til elnettet. I de beslægtede kraftvarmeværker benyttes det (let) afkølede vand til fjernvarme. Det varme vand bliver så ledt gennem rør, der løber under jorden ud til husene. Deraf navnet fjernvarme, fordi vandet kan komme langt fra.
Atomkraftværker
[redigér | rediger kildetekst]I et atomkraftværk (eller mere korrekt et kernekraftværk) er metoden stort set den samme som i et brændselskraftværk. Forskellen ligger i, at varmen kommer fra kernekraft (fission (spaltning) af uran- eller plutoniumkerner). Atomkraftværker er udbredte i det meste af verden – dog ikke i Danmark.
Vindkraft
[redigér | rediger kildetekst]Vindkraft udnyttes ved at opstille en mølle, der driver en dynamo. Strømmen som vindmøllerne leverer er direkte afhængig af de aktuelle vindhastigheder, hvilket gør vindmøllestrømmen ukontrollabel og delvist uforudsigelig. Derfor skal resten af elsystemet være i stand til hurtigt, at regulere produktionen i forhold til skiftende vindforhold. En typisk vindmølle genererer strøm ved vindhastigheder imellem 3 og 25 m/s.
Vandkraft
[redigér | rediger kildetekst]Traditionelt har man lavet strøm med vand ved at bygge en dæmning for at skabe tilpas stort vandtryk og derefter lede vandet gennem et antal turbiner. Senere har man forsøgt at udnytte bølgebevægelser i havet ved at lade en flyder på vandoverfladen påvirke en dynamo. Disse bølgekraftværker er dog stadig på forsøgsbasis, og benyttes ikke til kommerciel elproduktion.
Kraftværker i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Der findes flere typer kraftværker. En almindelig type er kraftværker, der producerer strøm ved afbrænding af enten kul, olie, gas eller affald. I Danmark er disse værker i øvrigt oftest kraftvarmeværker, det vil sige, at de både producerer strøm og fjernvarme. Øvrige kraftværker er atomkraftværker, vindmøller, vandturbiner, bølgekraftværker og flere andre typer af konstruktioner.
Atomkraftværker
[redigér | rediger kildetekst]Der har gennem tiden været planer om indførelse af kernekraft i Danmark. Planerne blev dog endegyldigt skrinlagt d. 29. marts 1985, da Folketinget pålagde regeringen at opgive dem.[1]
→ Uddybende artikel: Kernekraft i Danmark
Vindkraft
[redigér | rediger kildetekst]I ingen andre lande udgør vindkraft en større andel af energiproduktionen. I 2014 kom 39% af Danmarks samlede elforbrug fra vindkraft. I januar måned 2014 udgjorde produktionen over 61% af det samlede elforbrug. Vindforholdene er bedst i den vestlige del af landet samt på øer med syd- eller vestvendte kyster. Danmark har også meget store havbaserede vindressourcer, og store dele af havet har en lav vanddybde på 5-15 meter, hvor placering af vindmøller er lettest.[2][3]
→ Uddybende artikel: Vindenergi i Danmark
Vandkraft
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark eksisterer 8 vandkraftværker opført 1911-1942 med en årlig produktion mellem 0,2 og 5 GWh
→ Uddybende artikel: Danske vandkraftværker
Brændselskraftværker
[redigér | rediger kildetekst]Danmark genererede stadig 86% af sin elektricitet fra kul i 1984. Den 29. juni 2018 vedtog Folketinget med "Energiaftalen" at udfase kulfyret kraftproduktion inden 2030.[4]
Danmarks elektricitetskilder var 2020: 14,8% fossil (kul, olie, gas), 4,2% sol, 57,5% vind, 0,1% vand, 23,5% biomasse og affald (træpiller, træflis, halm, biogas). Siden er Kriegers Flak (2021) samt talrige solcelleparker igangsat, herunder Nordeuropas største i Hjolderup ved Aabenrå (2022) på 340 ha. [5][6]
| Operatør | Navn | Sat i drift | MWel (netto) | Brændselstypen | Slutdato på forbrug af kul eller gas |
|---|---|---|---|---|---|
| Ørsted | Esbjergværket | 1965 | 378 | kul og olie | 01.04.2023 |
| Ørsted | Asnæsværket | 1959 | 1.057 | træpiller | |
| Aalborg Forsyning | Nordjyllandsværket | 1998 | 410 | kul | 2028 |
| Fjernvarme Fyn A/S | Fynsværket | 1953 | 442 | halm, kul og biogas | 01.04.2024 |
| Ørsted | Studstrupværket | 1968 | 700 | biomasse | |
| Ørsted | Herningværket | 1982 | 89 | biomasse | |
| Ørsted | Skærbækværket | 1945 | 392 | biomasse | |
| HOFOR | Amagerværket | 1971 | 218 | biomasse | |
| Ørsted | Avedøreværket | 1990 | 810 | biomasse | |
| Ørsted | Kyndbyværket | 1973 | 664 | gasolie | |
| Ørsted | Svanemølleværket | 1959 | 81 | gas | 2023 (usikker) |
| Ørsted | H.C. Ørstedværket | 1985 | 70 | naturgas |
Kildehenvisninger
- ^ "Folketingsbeslutning om atomkraft, 1985". Arkiveret fra originalen 25. februar 2020. Hentet 4. juni 2020.
- ^ Case Study: Wind energy in Denmark Arkiveret 25. juli 2008 hos Wayback Machine.
- ^ Denmark's Wind Power Output Rises to Record in First Half - WSJ
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. juni 2020. Hentet 5. juni 2020.
- ^ https://www.cia.gov/the-world-factbook/countries/denmark/#energy
- ^ Landsbyen Hjolderup er blevet omringet af solceller - klimamonitor.dk
- ^ Danmark bliver kulfrit i 2030
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Steen B. Böcher: "Vandkraftens udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu; En erhvervsgeografisk Undersøgelse" Kulturgeografiske Skrifter bd. 3; Det kongelige danske Geografiske Selskab. Disputats, Københavns Universitet 1942. 409 s.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Steen B. Böcher: "Danmarks Elektrificering" (Geografisk Tidsskrift, Bind 47; 1944, s. 1-40)
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VI (1917), s. 893-915; opslag: elektriske Kraftstationer
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |