Kolk

Kolk, høl eller hvel^[1] betegner et vandhul eller en vandfyldt fordybning, som blev skabt i følge af oversvømmelser. Hvis f.eks. en stormflod bryder igennem et dige eller en klit forbliver ofte fordybninger i den inddigede marsk eller på den beskyttede mark, som er fyldt med vand. En kolk kan også omskrives som dige-sø. Kolksøer / Høller indeholder ofte brakvand. Kolk eller høl kan også anvendes om et dybt sted i en flod eller en å, som er ofte dannet ved vandets hvirvelbevægelser.

Ordet kolk kan være lånt fra nordfrisisk, nedertysk eller nederlandsk (sml. nordfrisisk kölk for grube eller kule^[2], nederlandsk kolk, oldengelsk colc). Kolk forekommer i flere danske stednavne, f.eks. i Lakolk på Rømø. I Småland forekommer naturnavnet kulkan for (vandfyldt) fordybning, sænkning. Ordet høl er fællesnordisk og en afledning af hul. Ordet Hvel er lånt fra nordfrisisk weele, på nordfrisisk findes også dikküül (≈digekule)^[3].

Litteratur

Peter Skautrup: Navnegivningen i Vadehavet, i: Sønderjydske Aarbøger 1939, sider 149-151.

Weblinks

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kolksøer

Noter

^ f. eks. i: J. P. Trap: Statistisk-topographisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, Tønder Amt, Kjøbenhavn 1864
^ Wurdenbuk för Feer an Oomram, Nordtorp/Amrum 1986, side 146
^ Wörterbuch Deutsch-Föhrer Friesisch, Nordtorp/Amrum 2011, side 413

[1] . eks. i: J. P. Trap: Statistisk-topographisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, Tønder Amt, Kjøbenhavn 1864

[2] Wurdenbuk för Feer an Oomram, Nordtorp/Amrum 1986, side 146

[3] Wörterbuch Deutsch-Föhrer Friesisch, Nordtorp/Amrum 2011, side 413

[1]

[2]

[3]