[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Veto: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
 
(31 mellemliggende versioner af 23 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{harflertydig3|retsbegrebet|VETO (band)}}
{{harflertydig3|retsbegrebet|VETO (band)}}
'''Veto''' ([[latin]]: "jeg forbyder") er et udtryk for den ret, som en vis person eller anden beslutningstagende enhed har ret til forhindre en given beslutning. Vetoretten kan dermed afværge en vedtagelse, selvom der i øvrigt er flertal for den. Et veto kan være enten definitivt (absolut veto) eller således at beslutningen først bliver gyldig efter at være vedtaget flere gange eller med et særlig stort flertal (suspensivt). Udtrykket stammer fra [[Romerske republik|republikkens Rom]], hvor tribunhvervet var udstyret med en beføjelse til at forhindre vedtagelsen af bestemmelser i [[Det romerske Senat|senat]]et. Dette gjordes ved at [[tribun]]en trådte frem på senatsgulvet og fremsagde: ''"Veto"'' – "jeg forbyder".
'''Veto''' ([[latin]]: "jeg forbyder") er et udtryk for den [[Rettighed|ret]], som en vis person eller anden beslutningstagende enhed har til at forhindre en given [[beslutning]]. Vetoretten kan dermed afværge en vedtagelse, selvom der i øvrigt er flertal for den. Udtrykket stammer fra [[Romerske republik|republikkens Rom]], hvor tribunhvervet var udstyret med en [[beføjelse]] til at forhindre vedtagelsen af bestemmelser i [[Det romerske Senat|senatet]]. Dette gjordes ved at [[tribun]]en trådte frem på senatsgulvet og fremsagde: ''"Veto"'' – "jeg forbyder".


== Vetorettens udbredelse ==
==Veto i moderne tider==
*De fleste statsoverhoveder har – i hvert fald i teorien – vetoret overfor lovforslag. Det er dog ikke alle statsoverhoveder, som kan tænkes at ville benytte sig af denne ret – f.eks. har [[Danmark]]s regent ifølge [[Danmarks Riges Grundlov|Grundloven]] magt til at forhindre et lovforslags vedtagelse, men denne ret bliver ikke benyttet.
*Alle den [[Europæiske Union]]s medlemsstater har vetoret i en lang række beslutninger; denne ret anses af nogle som problematisk, da den kan forhindre udvidelse og udvikling af EU-samarbejdet.
*De fem faste medlemmer af [[FN]]'s [[FN's sikkerhedsråd|sikkerhedsråd]] har vetoret over for de beslutningsforslag som sikkerhedsrådet stemmer om. Også kaldet vetoret.


Et veto kan være definitivt (''absolut veto''). I disse tilfælde kræves der enstemmighed, for at beslutningen er gyldig. Alternativt kan et veto udsætte beslutningen, således at den først træder i kraft efter at være vedtaget flere gange eller med et særlig stort flertal (''suspensivt veto'').
{{politikstub}}

=== Absolut veto ===

I [[FN]]'s [[sikkerhedsråd]] har de permanente medlemmer absolut veto. Siden 1945 har disse bestået af [[USA]], [[Rusland]] (tidligere [[USSR]]), [[Storbritannien]], [[Frankrig]] og [[Kina]], dvs. sejrherrerne i [[2. verdenskrig]].

I sager af ''vital betydning'' har [[EU]]' s medlemmer absolut veto. I praksis anvendes dette yderst sjældent og undgås normalt gennem et forlig i [[ministerrådet]]. Ved udvidelser af medlemskredsen skal der være enighed, hvilket bl.a. førte til en midlertidig krise i forbindelse med vedtagelsen af [[Lissabontraktaten]].

=== Suspensivt veto ===

Den amerikanske præsident har i visse sager, bl.a. vedtagelsen af [[budget]]tet mulighed for at suspendere [[Kongressen (USA)|kongressens]] beslutninger og kræve nye forhandlinger, hvorefter [[kompromis]]et skal vedtages efter særlige regler.

== Statsretsligt ==

* De fleste statsoverhoveder har – i hvert fald i teorien – vetoret overfor lovforslag. Det er dog ikke alle statsoverhoveder, som kan tænkes at ville benytte sig af denne ret – f.eks. har [[Danmark]]s regent ifølge [[Danmarks Riges Grundlov|Grundloven]] magt til at forhindre et [[lovforslag]]s vedtagelse. Denne ret blev sidst brugt under [[påskekrisen i 1920]], men det anses som usandsynligt at det skulle ske i dagens [[Danmark]].

{{Autoritetsdata}}


[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Jura]]
[[Kategori:Jura]]
[[Kategori:Antikken]]
[[Kategori:Antikken]]
[[Kategori:Latinske vendinger]]

[[ar:حق الفيتو]]
[[ast:Veto]]
[[bg:Вето]]
[[ca:Vet]]
[[cs:Veto]]
[[de:Veto]]
[[en:Veto]]
[[es:Veto]]
[[fa:حق وتو]]
[[fi:Veto-oikeus]]
[[fr:Veto]]
[[he:וטו]]
[[id:Hak veto]]
[[it:Veto]]
[[ja:拒否権]]
[[ka:ვეტო]]
[[lt:Veto]]
[[nl:Veto]]
[[nn:Veto]]
[[no:Veto]]
[[pl:Weto]]
[[pt:Veto]]
[[ru:Вето]]
[[sh:Veto]]
[[simple:Veto]]
[[sk:Veto]]
[[sr:Вето]]
[[sv:Veto]]
[[sw:Veto]]
[[th:การยับยั้ง]]
[[tr:Veto]]
[[uk:Вето]]
[[ur:حق استرداد]]
[[zh:否决权]]

Nuværende version fra 22. jul. 2023, 12:27

Denne artikel omhandler retsbegrebet. Opslagsordet har også en anden betydning, se VETO (band).

Veto (latin: "jeg forbyder") er et udtryk for den ret, som en vis person eller anden beslutningstagende enhed har til at forhindre en given beslutning. Vetoretten kan dermed afværge en vedtagelse, selvom der i øvrigt er flertal for den. Udtrykket stammer fra republikkens Rom, hvor tribunhvervet var udstyret med en beføjelse til at forhindre vedtagelsen af bestemmelser i senatet. Dette gjordes ved at tribunen trådte frem på senatsgulvet og fremsagde: "Veto" – "jeg forbyder".

Vetorettens udbredelse

[redigér | rediger kildetekst]

Et veto kan være definitivt (absolut veto). I disse tilfælde kræves der enstemmighed, for at beslutningen er gyldig. Alternativt kan et veto udsætte beslutningen, således at den først træder i kraft efter at være vedtaget flere gange eller med et særlig stort flertal (suspensivt veto).

I FN's sikkerhedsråd har de permanente medlemmer absolut veto. Siden 1945 har disse bestået af USA, Rusland (tidligere USSR), Storbritannien, Frankrig og Kina, dvs. sejrherrerne i 2. verdenskrig.

I sager af vital betydning har EU' s medlemmer absolut veto. I praksis anvendes dette yderst sjældent og undgås normalt gennem et forlig i ministerrådet. Ved udvidelser af medlemskredsen skal der være enighed, hvilket bl.a. førte til en midlertidig krise i forbindelse med vedtagelsen af Lissabontraktaten.

Suspensivt veto

[redigér | rediger kildetekst]

Den amerikanske præsident har i visse sager, bl.a. vedtagelsen af budgettet mulighed for at suspendere kongressens beslutninger og kræve nye forhandlinger, hvorefter kompromiset skal vedtages efter særlige regler.

Statsretsligt

[redigér | rediger kildetekst]
  • De fleste statsoverhoveder har – i hvert fald i teorien – vetoret overfor lovforslag. Det er dog ikke alle statsoverhoveder, som kan tænkes at ville benytte sig af denne ret – f.eks. har Danmarks regent ifølge Grundloven magt til at forhindre et lovforslags vedtagelse. Denne ret blev sidst brugt under påskekrisen i 1920, men det anses som usandsynligt at det skulle ske i dagens Danmark.