krone
Dansk
Etymologi
Via middelnedertysk fra latin corona.
Substantiv
krone fælleskøn
- En møntenhed i lande som Danmark, Norge, Sverige og Island.
- Et tegn på kongelig eller kejserlig adkomst.
- Et dentalt udtryk.
- Et urmagerudtryk.
- (satirisk) Ironi.
- Og det var kronen på værket.
Bøjning
Bøjning af „krone“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | krone | kronen | kroner | kronerne |
genitiv | krones | kronens | kroners | kronernes |
Afledte termer
Verbum
krone
- At tildele en krone til nogen.