[go: up one dir, main page]

Thora Hallager (3. februar 1821 i København16. juni 1884) var en dansk fotograf og en af de allertidligste kvindelige fotografer i Danmark. Hun var halvsøster til Jacob Hallager.

Thora Hallager
Personlig information
Født3. februar 1821 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død16. juni 1884 (63 år) Rediger på Wikidata
Slagelse, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFotograf, forfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hun var uægte barn af kasteljæger, senere musikdirigent i Hæren, graver, krigsassessor Andreas Hallager (død 1853) og Anne Margrethe Degen født Sunddahl. Fra 1828, hvor Andreas Hallager blev skilt, og til ca. 1846 boede forældrene sammen.[1]

Karriere

redigér

Som med andre fotografer i fotografiets barndom er oplysningerne sparsomme. Hallager havde tilegnet sig kunsten af fremkalde daguerreotypier, og hun lærte, så vidt vi ved, daguerreotypi under et studieophold i Paris 1855. Hun har dog sandsynligvis lært metoden meget tidligere og ønskede kun i den franske hovedstad at hente de nyeste erfaringer. I en ansøgning, hun har indsendt til Det Reiersenske Fond begrunder hun sit ønske om økonomisk støtte til en studierejse til Paris med, at hun ønsker at lære den amerikanske daguerreotypi at kende. Hun må have virket nogen tid som fotograf i København, inden hun etablerede sig med atelier 1857.

 
H.C. Andersen fotograferet af Thora Hallager 1869

Thora Hallager var logiværtinde for selveste H.C. Andersen i to perioder: 1866-69, mens hun boede og havde atelier i Lille Kongensgade 1, i samme bygning som Café à PortaKongens Nytorv, og 1871-73, da hun var hans værtinde i Nyhavn 18. Den fotografibegejstrede digter blev ikke overraskende også fotograferet af hende. Det er Thora Hallagers portræt fra 1869 af Andersen, der blev gengivet på jubilæumsfrimærket fra 2005.