Slaget ved Austerlitz

Slaget ved Austerlitz (eller Trekejserslaget, fordi tre kejsere deltog) var et slag mellem de franske imperiestyrker under Napoleon 1. og en koalition af russiske og østrigske styrker under ledelse af henholdsvis Alexander 1. af Rusland og Frans 2. af det Tysk-romerske rige, der skiftede navn til Frans 1. af Østrig efter nederlaget.

Slaget ved Austerlitz
Del af Den tredje koalition
Napoleon Bonaparte ved Austerlitz af François Gérard
Dato 2. december 1805 Sted Austerlitz, Mähren (Tjekkiet) Resultat Total fransk sejr opløsning af Den tredje koalition
Parter
Frankrig	Russiske Kejserrige Østrig
Ledere
Napoleon Bonaparte	Alexander 1. af Rusland Frans 1. af Østrig
Styrke
65.000 mand	73.000 mand
Tab
1.305 døde 6.940 sårede 573 tilfangetagne 1 banner tabt	15.000 døde eller sårede 12.000 tilfangetagne 180 kanoner 50 bannere tabt

Slaget stod den 2. december 1805 ved byen Austerlitz (tjekkisk:Slavkov u Brna) i det nuværende Tjekkiet ikke langt fra Brno og endte med en enorm sejr til Napoleons styrker og et sammenbrud for den russisk-østrigske koalition, Den tredje koalition. Militærhistorikere anser slaget for at være en af Napoleons mest brillante sejre.

Forhistorie

Europa havde været i opbrud siden Den franske Revolution. De europæiske stormagter var bange for de enorme kræfter, revolutionen i Frankrig havde udløst og den betydning, disse kræfter kunne få for hele Europa. I 1792 begyndte de første krige mod den franske republik og i 1797 lykkedes det republikken at besejre den første koalition. Allerede i 1798 etableredes en anden koalition, som blev besejret i 1801 af Napoleon i Slaget ved Marengo. De næste år var præget af forholdsvis ro på kontinentet, men under overfladen lurede spændingerne. De andre europæiske stormagter ville i længden ikke tolerere det franske hegemoni, som Napoleon havde skabt i store dele af Europa.

Årene mellem 1801 og 1805 var relativt rolige på kontinentet. Storbritannien og Frankrig var i krig, men i april 1805 underskrev Storbritannien og Rusland en aftale, og fra maj 1805 erklærede Rusland, Sverige og Østrig krig mod Frankrig.

Slaget

Napoleon var kommet først til Austerlitz og kunne planlægge mødet med sin modstander. Napoleon ville lave en afledningsmanøvre og lokke østrigerne og russerne i en fælde. Han havde søgt at lade hæren fremstå svagere og dårligere, end den virkelig var, for at anspore modstanderen til et forhastet angreb.

Omkring kl. 8 om morgenen indledte koalitionsstyrkerne slaget. Kampene bølgede nu frem og tilbage, men til sidst sejrede Napoleons taktik og den franske hærs dygtighed og erfaring.

Efterspil

Nederlaget var komplet: To dage efter slaget underskrev Østrig en våbenhvile med Frankrig, der 22 dage senere blev til Freden ved Pressburg. Napoleon fik anerkendt fransk overhøjhed over store dele af det vestlige Tyskland og fik en enorm krigsskadeerstatning. Rusland trak sig ud af krigen og fik lov at vende hjem.

Franskmændenes tab må dog have været langt højere end de 1300 mand, der er beskrevet i historien, det er her tale om franske tal, men der var efter andre opgivelser mere end 6.000 faldne franskmænd

Litteratur

• David Chandler: The campaigns of Napoleon, Weidenfels & Nicolson, London 1981, ISBN 0-297-74830-0
• Christopher Duffy: Die Schlacht bei Austerlitz. Napoleons größte Siege, Heyne, München 1983, ISBN 3-453-48058-9
• Clemens Janetschek: Die Schlacht bei Austerlitz, Selbstverlag, Brno 1898
• Henri Lachouque: Napoléon à Austerlitz, Edition Victor, Paris 1961
• Pierre Miquel: Austerlitz, Michel, Paris 2005, ISBN 2-226-15587-2
• Wilhelm Rüstow: Der Krieg von 1805, Meyer & Zeller, Zürich 1859
• Jean Thiry: Ulm, Trafalgar, Austerlitz, Berger-Levrault, Paris 1962
• Dušan Uhlíř: Die Dreikaiserschlacht: Austerlitz 1805, Brno 2005, ISBN 80-86831-03-5
• Kajetan Unterweeger: Im Schatten von Austerlitz, Nicolai, Berlin 2001, ISBN 3-87584-564-1

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Slaget ved Austerlitz