[go: up one dir, main page]

En jordebog er en fortegnelse over de ejendomme, der hører til et gods eller en ejer[1].

Jordebog fra Tyrol fra 1288

Jordebøgers indhold

redigér

Jordebøger kan være uens indrettet fra gods til gods, men er i hovedreglen opbygget således:

  1. landsby for landsby angives
  2. de under godset hørende fæstegårde og -huse med angivelse af
  3. aktuel(le) bruger(e) (eller om ejendommen er ubesat – "ødegård")
  4. værdiansættelse i hartkorn og
  5. landgildeafgifter (rug, byg, havre, smør, får, gæs, høns, æg osv.)[2].

Studiet af jordebøger

redigér

Jordebøger spiller en stor rolle for demografiske, godshistoriske, egnshistoriske, landbrugshistoriske og slægtshistoriske studier[3].

Danmark

redigér

Eksempler på jordebøger

redigér

De ældste jordebøger:

De ret enestående og enkeltstående kongelige jordebøger:

Nyere jordebøger

redigér

England

redigér

Domesday Book (dansk: Dommedagsbogen) ca. 1086, mindre kendt som Winchester-bogen (latin: Liber de Winlonia). Optegner normanner-kongen Wilhelm Erobrerens gods i England.

Også i Norge var jordebøger i tidligere tid stærkt i brug og kaldtes her fra først af jordeskråer. Det ældste opbevarede fragment af en sådan er fra ca. 1200 og oplyser om det gods, der tillå en vis kirke i Nidaros. Overhovedet var det de gejstlige stiftelser, bispestolene, kapitlerne, klostrene, som, følgende udlandets eksempel, først anvendte jordebøger. Af de til nutiden opbevarede er de bekendteste: Codex diplom. Munkalivensis fra 1427, tilhørende et bergensk kloster, og ærkebiskop Aslak Bolt’s Jordebog, fra ca. 1440, tilhørende ærkebispesædet i Nidaros.[4]

  1. ^ Frandsen, s. 18
  2. ^ Lassen, s. 57 og 59
  3. ^ Se fx Lassen, s. 55-78
  4. ^ "Jordebog". Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIII, s. 175

Litteratur

redigér
  • Karl-Erik Frandsen: "1536-ca. 1720" i: Claus Bjørn (red): Det danske landbrugs historie II: 1536-1810; Landbohistorisk Selskab; Odense 1988; ISBN 87-7526-074-3
  • Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur, nr. 5: Aksel Lassen: "Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark"; Universitetsforlaget i Aarhus 1958;

Se også

redigér