[go: up one dir, main page]

Hector Gottfried Masius

tysk professor (1653-1709)
(Omdirigeret fra Hector Gotfred Masius)

Hector Gottfried Masius (født 13. april 1653 i Schlagsdorf i Mecklenburg, død 20. september 1709) var en tysk-dansk luthersk teolog.

Hector Gottfried Masius
Personlig information
Født13. april 1653 Rediger på Wikidata
Schlagsdorf, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død20. september 1709 (56 år) Rediger på Wikidata
Sjælland, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseTeolog, universitetsunderviser Rediger på Wikidata
FagområdeLitterær aktivitet, teologi, videregående uddannelsesinstitution, poesi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedMecklenburg, København Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Masius’ ungdomsliv og teologiske uddannelse fandt sted i Tyskland og Nederlandene, hvor han studerede ved forskellige universiteter (Giessen, Leyden, Utrecht), men hans manddomsgerning øvedes i Danmark. Hans moder var nemlig søster til hofpræsten i København Johan Bremer. I 1670 opholdt Masius sig en kortere tid i København, kom senere tilbage, prædikede i Petri Kirke og knyttede her forbindelser, der blev afgørende for hans fremtid. 1682 drog han som dansk gesandtskabspræst til Paris og oplevede her ophævelsen af det nantiske edikt; 1686 vendte han tilbage som hofprædikant og professor i teologi. I Danmark rejste han en strid mod de reformerte, idet han henledte kongemagtens opmærksomhed på, at disse hyldede folkesuveræniteten og derfor var politisk farlige personer. Dette førte til en heftig strid med reformerte teologer rundt om i Europa, i hvilken strid han støttedes af sin yndlingsdiscipel, den lærde Søren Lintrup. Hans vigtigste modstander var den berømte retsfilosof Christian Thomasius i Halle; dennes vittige modskrift opbragte Masius i den grad, at han overtalte kongen til at lade det brænde offentlig af bøddelen som skandskrift og forlange dets forfatter afstraffet, hvilket kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenburg dog ikke ville indlade sig på; tværtimod forlangte han, at kongen skulle straffe sin hofpræst. Striden førte til, at de reformertes stilling i Danmark forværredes, og der blev udstedt forbud mod, at unge danske adelsmænd måtte opholde sig ved kalvinske universiteter. Efter at Masius, der ved ægteskab havde opnået store rigdomme, var død, blev hans børn optagne i den danske adelsstand under navnet von der Maase.

Foregående: Rektor for
Københavns Universitet
1691 - 1692
Efterfølgende:
Holger Jacobæus Caspar Thomsen Bartholin
Foregående: Rektor for
Københavns Universitet
1700 - 1701
Efterfølgende:
Ole Christensen Rømer Caspar Thomsen Bartholin
Spire
Denne religionsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.