Hassel (art)

Hassel
Hassel
	Hasselens karakteristiske blade.
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Fagales (Bøge-ordenen)
Familie	Betulaceae (Birke-familien)
Slægt	Corylus (Hassel)
Art	C. avellana
Videnskabeligt artsnavn
	Corylus avellana; L.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Hassel (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien. Den kan af og til blive næsten træagtig med en skærmformet krone, og den er rapporteret i en størrelse på op til 15 m.

Beskrivelse

Barken er først lyst gråbrun med korte, stive hår. Senere bliver den blank og mørkebrun med lyse korkporer. Gamle grene kan have furet, grå bark. Knopperne er spredte, ægformede og flade ind mod skuddet. Skællene er lysegrønne eller lysebrune.

Bladene er runde eller omvendt ægformede med rundtakket rand og kort spids. Oversiden er friskt grøn og dunet af mange, bløde hår, mens undersiden er lysegrøn. Hele vinteren ses de hængende hanrakler. Blomstringen finder sted før løvspring, ofte i marts-april, men kan begynde i januar. I foråret kommer de røde støvfang frem af nogle af knopperne. Frugterne er nødder, der sidder op til fire sammen i hver sin "has" (dækblad). Frøene modner godt og spirer villigt i Danmark.

Hasselens hanrakler.

Rodnettet består af godt forgrenede hovedrødder, der når både langt ud og dybt ned. De fine rødder ligger lige under jordoverfladen.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 6 x 4 m (30 x 20 cm/år).

Voksested

Hassel findes overalt i Europa på fugtig og mineralrig jordbund, hvor den danner krat, skovbryn og underskov i frodige ege-blandingsskove. Den trives bedst på let-fugtig næringsrig jordbund. Den kan stå både i sol og i halvskygge som undervækst. Den tåler vind og saltholdig luft, og er almindelig op til 500 m.o.h. i stenrøse og på tørre bakker langs med kysten op til polarcirkelen. Hassel ses så langt nord som i Steigen.^[1]

Nordeuropas største hasselskov ligger i Eikedalen ved Eikesdalsvatnet i Nesset kommune i Romsdal. Fra 1700-tallet plukkede lokalbefolkningen hasselnødder i skoven, som i 1939 gav 14 tons hasselnødder. 2019 blev et nyt rekordår.^[2]

Pleje og anvendelse

Hassel klarer kraftig beskæring godt og kan anvendes til kant- og indplantning i både læplantninger, skovbryn og vildtplantninger. Hasselnødderne (frugten) er vigtig føde for mus, egern og mange større fugle. Bladene omsættes hurtigt og virker jordforbedrende. Stammerne bliver meget sjældent over 100 år gamle, men skyder fra rodhalsen, så gamle planter danner en ring af stammer.

Skovhassel er et skyggetræ. Hanraklerne forlænges, så snart jordtemperaturen kommer over 5 °C. Busken er en god bestøver for storfrugtet hassel (Corylus x maxima). Den angribes alvorligt af hasselknopgalmiden (opsvulmede, ærterunde knopper) og nøddesnudebillen ("orm" i nødderne).

Hasselnød med og uden skal.

Hasselen er indført af mennesket meget tidligt, og de lange tynde stammer fra stævningen blev brugt til fiskeruser, hegn mm.

Hasselnødder er en næringsrig og velsmagende spise, og hassel dyrkes derfor som kulturplante. Den dyrkes de fleste steder i Europa samt i lande som Kina, Australien og USA.

I norrøn tid afmærkede man ved holmgang kamppladsen med hasselstænger.^[3]

Noter

Kilder

Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger Arkiveret 18. juni 2003 hos Wayback Machine
Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger

[1] ssel – Store norske leksikon

[2] Vil ta opp gammal tradisjon frå før krigen – NRK Møre og Romsdal – Lokale nyheter, TV og radio

[3] sle - Det Norske Akademis ordbok

[1]

[2]

[3]