[go: up one dir, main page]

Gud (monoteistisk)

af naturlig kraft eller væsen
For alternative betydninger, se Gud. (Se også artikler, som begynder med Gud)

Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.[1][2] I Gamle Testamente omtales Gud også som Jahve eller Jehova. Gud er egentlig en titel og ikke et egennavn, selv om det opfattes som sådan af mange, hvorimod Jahve eller Jehova er den bibelske guds egennavn. I Koranen bruges både betegnelsen Gud og Allah, hvor sidstnævnte er det arabiske ord for Gud (bogstaveligt "Guden", som udledt fra den bestemte artikel al-).

Detalje fra Michelangelos fresko Skabelsen af sol og måne fra 1512 i Det Sixtinske Kapel.
Paolo Veronese: Den evige far
"Den gamle af dage" (Ancient of days) af William Blake.

Gud betegnes også som Herren. I danske oversættelser af det Gamle Testamente er "Herren" en oversættelse af et af de hebraiske navne יהוה (JHVH; mulig udtale: Jahveh) eller אֲדֹנָי (Adonaj), og i det Nye Testamente er det en oversættelse af det græske Κύριος (Kyrios).

Kristendom

redigér

Skikkelse

redigér

I Bibelen omtales, at intet menneske har set Gud. I 2. Mosebog 33:9-11 optræder han som en skysøjle, der stiger ned på jorden: "Når folket så skysøjlen stå i indgangen til teltet, rejste de sig alle sammen, og de kastede sig ned, hver i sin teltåbning. Og Herren talte med Moses ansigt til ansigt, som det ene menneske taler med det andet." Lige efter, i 33:20, siger Gud alligevel til Moses: "Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet."[3]

I 2. Mosebog forlyder det også, at Moses sammen med sin bror Aron, Nadab og Abihu og halvfjerds af Israels ældste "så Israels Gud. Under hans fødder var der som et flisegulv af safirer, så rent og klart som himlen selv. Disse fornemme israelitter...skuede Gud og spiste og drak."[4]

I 4. Mosebog fortæller en vred Gud de to søskende Mirjam og Aron om sit forhold til deres yngre bror Moses:

Med ham taler jeg ansigt til ansigt,
ligefremt og ikke i gåder,
han får Herrens skikkelse at se.[5]

Esajas så også Gud så nært, at han bemærkede den røde farve på Guds antræk, der ellers ikke nærmere beskrives:

"Hvorfor er din dragt så rød,
dine klæder som en, der træder persen?" Gud skal have svaret:
"Vinpersen trådte jeg alene,
ingen fra folkene var med mig.
Jeg trådte dem ned i vrede
og trampede på dem i harme,
så deres blod sprøjtede på mine klæder,
og jeg sølede min dragt helt til."[6]

Endvidere står der i 1. Mosebog 1:27, at Gud skabte mennesket i sit eget billede.[7]

Den eneste

redigér

Gud forbød mennesker at have andre guder end ham selv, da han er den eneste sande gud. Dermed er kristendommen og de andre abrahamitiske religioner monoteistiske.

Slægtskab

redigér

Gud Fader, Sønnen og Helligånden danner tilsammen Treenigheden i henhold til treenighedslærens tilhængeres opfattelse af Det Nye Testamente.

Der omtales også andre gudssønner i Gamle Testamente, heriblandt Satan, som senere blev regnet for en falden engel. "Gudssøn" er dog en titel, der bruges i flere forskellige sammenhænge, og man kan derfor ikke sætte entydigt lighedstegn mellem "engel" og "gudssøn".

Se også

redigér
  1. ^ "Religiøse opfattelser". etiskraad.dk. 2015. Arkiveret fra originalen 22. juni 2015. Hentet 2015-06-22.
  2. ^ "Jøders, kristnes og muslimers syn på naturen". religion.dk. 12. maj 2009. Hentet 2015-06-22.
  3. ^ [1] 2. Mos. kap. 33
  4. ^ [2] 2. Mos. kap. 24
  5. ^ [3] 4. Mos. 12:8
  6. ^ [4] Esajas' Bog 63:2-3
  7. ^ [5] 1. Mos. 1:27

Eksterne henvisninger

redigér