Folketingsvalget 1994

**Folketingsvalget 1994**
Der stemtes om 179 pladser i Folketinget:; 175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.; 90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse	83,9 % (hele Kongeriget)
Færøerne
Grønland
Poul Nyrup Rasmussen; Socialdemokratiet	Poul Nyrup Rasmussen; Socialdemokratiet

Folketingsvalget den 21. september 1994, der blev udskrevet 29. august 1994, resulterede i at Socialdemokratiet beholdt magten, som de havde haft siden 25. januar 1993, hvor Poul Schlüter var gået af som følge af Tamilsagen. Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I var blevet dannet uden folketingsvalg, da Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti havde bakket op om den nye socialdemokratisk formand Poul Nyrup Rasmussen, der overtog posten fra Svend Auken. Det var således Rasmussens første valg som statsministerkandidat.

Som den første og hidtil eneste gang lykkedes det en kandidat at blive valgt ind som løsgænger, idet Jacob Haugaard blev valgt i Århus Østkredsen, som han havde stillet op i siden 1979. Han fik 23.253 personlige stemmer.

For den yderste venstrefløj, der ved de 2 foregående valg havde haft et betydeligt stemmespild (4,9 % i 88 og 4,5 % i 90), betød dannelsen af Enhedslisten, at man nu igen fik repræsentation i Folketinget.

Ved valget fik Kristendemokraterne, der deltog i den foregående regering og haft medlemmer i folketinget siden jordskredsvalget i 1973, ikke nok stemmer til at blive valgt ind, da de med 1,9% af stemmerne lige nøjagtigt faldt for spærregrænsen på 2%.

Efter valget kunne siddende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på ny danne regering. Regeringen Poul Nyrup Rasmussen II bestod af ministre fra Socialdemokratiet (S), Det Radikale Venstre (R) og Centrum-Demokraterne (CD) med samlet 75 mandater. Socialistisk Folkeparti (13 mandater) og det nyindvalgte Enhedslisten (6 mandater) fungerede som støttepartier og sikrede at der ikke var et flertal i mod regeringen.

Valgresultatet

Resultat i Danmark
Parti		Stemmer	%	Mandater	+/–
	Socialdemokratiet	1.150.048	34,56	62	7
	Venstre	775.176	23,30	42	13
	Det Konservative Folkeparti	499.845	15,02	27	3
	Socialistisk Folkeparti	242.398	7,28	13	2
	Fremskridtspartiet	214.057	6,43	11	1
	Det Radikale Venstre	152.701	4,59	8	1
	Enhedslisten	104.701	3,15	6	6
	Centrum-Demokraterne	94.496	2,84	5	4
	Kristeligt Folkeparti	61.507	1,85	0	4
	Udenfor partierne	32.668	0,98	1	1
I alt		3.327.597	100,00	175	0

Gyldige stemmer		3.327.597	99,02
Ugyldige/blanke stemmer		33.040	0,98
Stemmer i alt		3.360.637	100,00
Stemmeberettigede/valgdeltagelse		3.988.787	84,25
Kilde: [1]

Stemmefordeling

Socialdemokratiet			34.6%
Venstre			23.3%
Det Konservative Folkeparti			15.0%
Socialistisk Folkeparti			7.3%
Fremskridtspartiet			6.4%
Det Radikale Venstre			4.6%
Enhedslisten			3.1%
Centrum-Demokraterne			2.8%
Kristeligt Folkeparti			1.9%

Personlige stemmer

Følgende kandidater fik flest personlige stemmer:^[2]

Uffe Ellemann-Jensen (V): 58.816
Svend Auken (A): 44.873
Ritt Bjerregaard (A): 44.599
Hans Engell (C): 34.462
Karen Jespersen (A): 27.637
Poul Nyrup Rasmussen (A): 23.983
Jacob Haugaard: 23.253
Frank Jensen (A): 19.704
Anders Fogh Rasmussen (V): 19.220
Peter Brixtofte (V): 19.185

Referencer

^ "Mandat". Folketingets leksikon. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 21. september 1994. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)
^ "Folketingsvalget den 21. september 1994" (PDF). oim.dk. 1996-01-22. Hentet 2023-01-15.

Eksterne henvisninger

Folketingsvalget den 21. september 1994 (PDF), Indenrigsministeriet, 22. januar 1996, arkiveret (PDF) fra originalen 31. oktober 2020, hentet 28. oktober 2020

[1] "Mandat". Folketingets leksikon. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 21. september 1994. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)

[2] "Folketingsvalget den 21. september 1994" (PDF). oim.dk. 1996-01-22. Hentet 2023-01-15.

[1]

[2]