[go: up one dir, main page]

Fluesnappere (Muscicapidae) er en stor familie af sangfugle, som er udbredt i Europa, Afrika og Asien. Foruden fluesnappere omfatter familien nu også de såkaldte jordsangere som rødhals, nattergale, stenpikkere, rødstjerter og bynkefugle. Jordsangerne tilhørte tidligere familien drosler.

Fluesnappere og jordsangere
En bynkefugle-art, Saxicola stejnegeri - fra det nordøstlige Asien.
En bynkefugle-art, Saxicola stejnegeri
- fra det nordøstlige Asien.
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenPasseriformes (Spurvefugle)
FamilieMuscicapidae
Vigors, 1825
Hjælp til læsning af taksobokse

Det er typisk små insektædende fugle med et kort, bredt næb som gør dem velegnede til at fange insekter. De fleste arter er mellem 9 og 22 centimeter store. [1]

Taksonomi

redigér

Nyere forskning indenfor fylogenetisk systematik, der inddrager dna-analyser, har betydet at visse slægter (jordsangerne) som tidligere blev regnet til drosselfamilien i dag regnes til blandt Muscicapidae.[2] Der er nu således over 300 arter i familien. Arterne er fordelt på omkring 58 slægter, der igen kan inddeles i henved 15 stammer (tribusser) og 4 underfamilier.[3]

Slægter i udvalg

redigér

Blandt de omkring 58 slægter findes for eksempel:

Underfamilierne Muscicapinae og Cossyphinae omfatter i Danmark kun slægterne Muscicapa og Erithacus, mens de øvrige danske slægter alle er i underfamilien Saxicolinae. Den fjerde underfamilie Niltavinae med bl.a. arten blå fluesnapper (Cyornis glaucicomans) er fortrinsvis udbredt i Sydøstasien. De to danske ynglefugle grå fluesnapper og broget fluesnapper er således temmelig fjernt beslægtede med hinanden, idet de tilhører forskellige underfamilier.

Slægten Luscinia bør muligvis opsplittes i flere mindre slægter, så kun de to arter nattergal og sydlig nattergal bliver tilbage.[3]

Billeder

redigér


Søsterprojekter med yderligere information:


  1. ^ Del Hoyo, J.; Elliot, A. & Christie D. (editors). (2006). Handbook of the Birds of the World. Volume 11: Old World Flycatchers to Old World Warblers. Lynx Edicions. ISBN 84-96553-06-X.
  2. ^ Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.
  3. ^ a b John H. Boyd: Taxonomy in Flux Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik. Arkiveret

Kilder og eksterne henvisninger

redigér