[go: up one dir, main page]

For alternative betydninger, se Dharma (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dharma)

Dharma (sanskrit: dharma (धर्म); pali: dhamma (धम्म)) er et begreb, der optræder i hinduismen og buddhismen.

I hinduismen dækker begrebet over pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og "den rigtige måde at leve på".[1] Dharma er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Det enkelte menneske skal opføre sig i overensstemmelse med sin specielle dharma - sin specielle livsopgave i verden. Dharma er at udfolde sin sande natur, således at man spiller sin særlige rolle i den kosmiske harmoni.[2]

I buddhismen betegner dhamma (dharma) den kosmiske lov og orden, således som den kommer til udtryk i Buddhas lære.[3] Grundlæggende i Buddhas lære er de fire ædle sandheder, der handler om lidelsen og vejen ud af lidelsen: at følge den ædle ottefoldige vej, som fører til fuldkommen erkendelse og nirvana.

Referencer

redigér
  1. ^ The Columbia Encyclopedia. Columbia University Press 2013, 6. udg. Kapitel: Dharma.
  2. ^ J.A.B. van Buitenen: Dharma og moksha. I: Philosophy East and West, 7 (1/2), s- 33-40. (april-juli 1957).
  3. ^ "dhamma", The New Concise Pali English Dictionary.

Litteratur

redigér
  • Gyldendals religionsleksikon. Religion/Livsanskuelse. Nordisk Forlag 1998. ISBN 87-00-32564-3