Calder Memorial Trophy
Calder Memorial Trophy – ofte bare: Calder Trophy; på dansk: Calder trofæet er et trofæ der årligt gives til den bedste rookie (førsteårsspiller) i National Hockey League. For at en spiller skal regnes som rookie i denne sammenhæng må han ikke have spillet 25 kampe eller flere i NHL i tidligere sæsoner. En spiller kan således godt komme i betragtning til trofæet selvom han har spillet op til 24 kampe i ligaen i tidligere sæsoner.
Spilleren skal desuden være under 26 år gammel. Aldersbegrænsningen blev indført efter at trofæet i 1990 blev vundet af den på det tidspunkt 31-årige Sergei Makarov. Makarov havde først i en relativ sen alder fået lov til at forlade Sovjetunionen for at spille i NHL.
Det er medlemmerne af Professional Hockey Writers Association der ved afstemning afgør hvem der skal tildeles trofæet. Trofæet blev senest givet til Patrick Kane, der fik æren foran Nicklas Bäckström og Jonathan Toews.
Historie
redigérCalder Memorial Trophy er opkaldt efter Frank Calder der var præsident for NHL fra ligaens første sæson i 1917 til sin død i 1943. Trofæet blev uddelt for første gang i 1937. Før da havde man fra 1933 uddelt en pris for 'Årets Rookie'.
På trods af at han havde massiv succes i sin første NHL-sæson vandt Wayne Gretzky ikke trofæet efter sin første sæson i NHL. Da han forinden havde spillet i den konkurrerende professionelle liga World Hockey Association, kunne han iflg. NHL's regler ikke komme i betragtning til Calder trofæet, der i stedet gik til Bostons Ray Bourque.
Calder Memorial Trophy skal ikke forveksles med den såkaldte Calder Cup der gives til det hold der vinder American Hockey League (AHL). Calder Cuppen er ligeledes opkaldt efter Frank Calder.
Vindere af Calder Memorial Trophy
redigér