[go: up one dir, main page]

Bruschetta er en antipasto (forret) fra Italien bestående af grillet brød, der gnides med hvidløg og toppes med olivenolie og salt. Variationer kan omfatte toppings med tomat, grøntsager, bønner, tilberedt kød eller ost. En populær ret er bruschetta med tomater; en opskrift der er populær uden for Italien indebærer basilikum, frisk tomat, hvidløg og løg eller mozzarella. Bruschetta serveres som snack eller forret. I nogle lande markedsføres den tilberedte topping som bruschetta.[1]

Bruschetta
Bruschetta toppet med tomatsalat, karameliseret balsamicoeddike og Grana Padano
Typekold ret
Region eller statItalien

I Italien fremstilles bruschetta ofte ved hjælp af en brustolina-grill. I Abruzzo-regionen i Italien serveres en variation af bruschetta lavet med en salami kaldet ventricina. Rå svinekødsprodukter og krydderier, der er indkapslet i en svinblære, aldres, og pastaen herfra smøres herefter på skiver af brød, der sommetider grilles.[2] Retten blev udviklet som en måde at redde brød, der blev for gammelt.[3] I Toscana hedder det fettunta, og det serveres normalt uden påfyldning, især i november, for at smage den første olie i sæsonen.[4]

Historie

redigér

Bruschetta stammer fra Italien i det 16. århundrede. Retten kan dog spores tilbage til det gamle Rom, hvor olivendyrkere ville bringe deres oliven til en lokal olivenpresse og smage en prøve af deres friskpressede olie på et stykke brød.[5]

I italienske og ikke-engelsktalende lande udtales bruschetta [bruˈsketta]. På dansk udtales det [bʁuˈsgεda].[6]

Navnet bruschetta (flertal bruschette) kommer fra det romerske verbum bruscare, svarende til det italienske ord abbrustolire, der betyder 'at riste' eller 'at stege over kul'.[7] Ristning af brød og gennemblødning med friskpresset olivenolie er "en praksis, som nok er lige så gammel som Rom selv". [8][9]

Referencer

redigér
  1. ^ "Bruschetta Trio". Oil and Vinegar company website. 2015. Hentet 2015-12-05.
  2. ^ "bruschetta". Hannah International Foods. 2010. Arkiveret fra originalen 2010-02-27. Hentet 2010-01-05.
  3. ^ Ordbogen af italiensk mad og drikke, John Mariani. Broadway Books. New York, 1998 s. 45
  4. ^ "Fettunta Toasted bread with olive oil". Arkiveret fra originalen 9. maj 2012. Hentet 21. marts 2012.
  5. ^ Sankalan Baidya. "11 Interesting Facts About Bruschetta". Arkiveret fra originalen 13. marts 2018. Hentet 13. marts 2018.
  6. ^ "bruschetta". Den Dansk Ordborg - Moderne Dansk Sprog. Ordnet.dk. Hentet 15. marts 2019.
  7. ^ Ayto, John (2003). An A to Z of Food and Drink. Oxford: Oxford University Press. s. 44.
  8. ^ Marcella Hazan, Essentials of Classic Italian Cooking, ISBN 0307958302, s.v. Bruschetta—Roman Garlic Bread
  9. ^ Hartz-Seeley, Deborah S (21. august 2008). "The Toast Of Italy: Bruschetta South Florida Chefs Put Their Own Spin on Traditional Dish". South Florida Sun-Sentinel. s. E7. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2018. Hentet 15. marts 2019.