Natur: Forskelle mellem versioner

[[Naturfilosofi]]en beskæftiger sig med tingenes [[Væsen (filosofi)|væsen]], og hvordan mennesket når til [[erkendelse]] om det.

I størrelsesskala rækker 'natur' lige fra [[univers]]et til den [[subatomar partikel|subatomare partikel]]. Den omfatter alt, som er [[dyr]], [[plante]]r, [[svampe]], [[bakterie]]r eller [[mineralsk]]e genstande; alle naturlige resourcerressourcer og hændelser ([[hvirvelvind]]e, [[tornado]]er, [[jordskælv]], [[lavine]]r og [[oversvømmelse]]r). Den omfatter også levende væsners [[adfærd]], og de processer, som er forbundet med døde genstande.

Ethvert levende væsen må acceptere, at der er grænser for dets livsudfoldelse og for dets eksistensgrundlag. Jorden, det egnede levested, [[næring]]en, [[vand]]et, [[energi]]en er begrænsede. Deraf kommer nødvendigheden af at spare på [[råstof]]ferne, værdierne i jordbunden og fødemidlerne. Der er også en grænse for produktion af [[affald]], og der er et behov for genbrug. Hvad sker der, når én art slipper farlige stoffer løs eller forandrer miljøet så meget, at andre risikerer at uddø? Der findes allerede nogle eksempler: De iltproducerende har fortrængt de iltskyende [[bakterie]]r til bestemte [[niche (økologi)|nicher]]. [[Koralrev]] og [[sediment]]er af [[kalk (mineral)|kalk]] er i princippet også affaldsbjerge. Mennesket har tilpasset sig næsten ideelt til naturvilkårene her på Jorden, desuden har mennesket indrettet nogle vilkår til sit eget bedste. Der gives ikke nogen flugtmulighed fra Jorden og ud i verdensrummet, i hvert fald ikke under de nuværende vilkår. Altså må mennesket acceptere begrænsningerne i sit livsområde.

De fleste levende væsner er afhængige af andre levende væsner, men der findes forskellige grader af afhængighed: nogle bakteriearter kan leve helt uden andre levende væsner. Mange planter er slet ikke eller kun i ringe grad afhængige af andre organismer. Dyr er ofte stærkt afhængige af andre levende væsner, særligt planter.

Mennesket har i høj grad brug for naturen, så det kan få f.eks. ilt, mad eller tøj. De indbyrdes afhængigheder i naturen er ofte ikke-lineære. De indgår hyppigt i netværk eller gensidige afhængigheder.

Ethvert levende væsen må tilpasse sig sine omgivelser. Det må underkaste sig naturens tilbøjelighed til [[Ligevægt|balance]] og [[stabilitet]]. Forsøger det at slippe ud af den nødvendighed, må det stræbe efter en ny ligevægt med naturen. Hvis det ikke gør det, så løber det en stor risiko for at uddø. Jo længere et levende væsen har fjernet sig fra den oprindelige ligevægt, jo sværere bliver det at finde en ny balance eller at fastholde en uligevægt. Alligevel er der opstået nye balancer i løbet af udviklingen. Balancen skal ikke opfattes som noget statisk, men som et forhold, der er i mere eller mindre konstant bevægelse. Den slingrer gennem tiden som en cyklist gennem landskabet. Denne slingrende, bevægelige balance kaldes [[homøostase]] og [[Kaosmatematikken]] sætter også spørgsmåltegnspørgsmålstegn ved om det er balance og ligevægt der er det nødvendige for levende organismer at tilstræbe.

Naturens udvikling er ofte [[irreversibel]] og uoverskuelig. Nye former bliver afprøvet på et sted. Hvis de viser sig egnede, breder de sig hurtigt, hvis da ikke det bliver forhindret af uovervindelige grænser. [[Relikt]]er eller nye former kan dog ofte blive ved med at overleve på et begrænset sted.

I diskussioner om den betydning, som arvemæssige og miljømæssige påvirkninger har på udviklingen, fremfører man ofte splittethedenbegrebsparret [[Arv og miljø|arv/miljø]]. Her ser det ud til, at begge betydninger af ”natur” kan bruges: i disse diskussioner stiller man på den ene side miljøet op over for individets medfødte karakter, og på den anden side antager man almindeligvis at denne karakter er forudbestemt af individets fysiske natur (f.eks. dets arvelige belastning).

I dyrenes adfærd finder man [[egoisme]], [[altruisme]], godt og ondt, mord og drab. Alle eksempler findes virkeliggjort, ofte endda i én og samme [[organisme]]. Naturen er ikke alt for fintfølende i menneskelig, [[moral]]sk forstand. Godt og ondt i den menneskelige betydning af omsorgsfuldt-næstekærlig over for aggressivt-egoistisk findes altid virkeliggjort mere eller mindre kraftigt som følelsesmæssige adfærdsegenskaber hos dyrene. I øvrigt er der ikke godt eller ondt i naturen, men kun bedre eller mindre godt tilpasset.

Natur forstås somme tider i den brede betydning: universet og alle dets fænomener, men der laves ofte en adskillelse mellem det “naturlige” og det “kunstige”. Kan man begrunde sådan en adskillelse? Én løsning er at udelukke [[sjæl]] fra det naturlige; en anden er at udelukke ikke bare sjæl, men også mennesker og deres påvirkninger. Grænsen mellem det naturlige og det kunstige er svær at trække, og den fører til de uklarheder, som gennemsyrer megen [[kunst]], [[litteratur]] og [[filosofi]], og som minder om dem, der opstår af det beslægtede [[krop/sjæl]] problem. Når man lader være med at udelukke sjæl og mennesker fra naturen (og når man ikke adskiller sjæl og hjerne), så undgås disse uklarheder.

** Meget smukke billeder (tekster på tysk)

* [http://www.jth-naturfotos.dk/gallery2/main.php Billeder af dyr/fugle/insekter/guldsmede/mm.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070325141718/http://www.jth-naturfotos.dk/gallery2/main.php |date=billeder==25. marts 2007 }}

* OleMartin WohlgemuthBerg og Kaj Halberg: ''HåndbogVild Natur i NaturpædagogikDanmark'', ISBN2002, {{ISBN|87-737812-24103748-6}}