Bulle: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Papal.bull.JPG|thumb|310px|Bulle fra 1637, udstedt af pave [[Pave Urban 8.|Urban 8.]], og forsynet med et blysegl.]]

'''Bulle''' er oprindelig betegnelsen for det metal[[bly]][[segl (mærke)|segl]], det er fastgjort vedtil dokumenter, men ordet bruges også om den kapsel, der beskytter sådantsådan et segl, og endelig bruges det om hele dokumentet, som bærer seglet. I det mindste fra midten af [[500-tallet]] blev denne type metalseglsegl brugt af [[pave]]rne. Senere anvendte [[karolingerne]] i [[Frankrig]] og [[Tyskland]] segl af [[bly]], undertiden af [[guld]], og nu og da udstyrede man også senere særligt højtidelige [[kongebrev]]e med guldsegl. Deraf kommer betegnelsen ''[[gyldne bulle]]''.

Siden det [[15. århundrede]], er navnet "bulle" forbeholdt pavelige breve med blysegl. De inledesindledes altid eftermed en fast formular:

:''salutem et benedictionem apostolicam'' (= "med apostolisk hilsen og apostolisk [[velsignelse]]")

Mest bruges ordet bulle dog om pavebreve, der var forsynet med blysegl. Det pavelige [[kancelli]] har dog aldrig brugt betegnelsen. Pavens buller var oprindelig åbne blade af [[papyrus]] eller fra det [[7. århundrede]] ruller af [[pergament]]. Sproget ervar altid [[latin]], og kun til de ''[[De unerede kirker|unerede grækere]]'' udstedte man buller på [[græsk (sprog)|græsk]]. Formularerne blev efterhånden faste, og fra [[Pave Gregor 1.|Gregor den Stores]] tid betegner paverne sig således ved [[titel (person)|titlen]] ''Episcopus, servus servorum Dei'' ([[biskop]], [[Gud (monoteistisk)|Gud]]s tjeneres tjener). Det var særlig [[Pave Leo 9.|Leo 9.]], [[Pave Urban 2.|Urban 2.]] og [[Pave Innocens 3.|Innocens 3.]], der udviklede det pavelige kancellivæsen og dermed udstedelsen af buller. De pavelige blybuller bar oprindelig blot pavens navn og to [[kors]], men fra [[Pave Paschalis 2.|Paschalis 2.s]] tid ([[1099]]-[[1118]]) bar blybullens forside billeder af [[apostel|apostlene]] [[Peter (Bibelen)|Peters]] og [[Paulus (Bibelen)|Paulus]]' hoveder, indtil man i [[1500-tallet]] ombyttede denne fremstilling med det pavelige [[våben (heraldisk)|våben]]. Fra [[Pave Urban 2.|Urban 2.s]] tid ([[1088]]-[[1099]]) udstedtes både ''store buller'', som begyndte med meget stor skrift og sluttede med vidtløftig forbandelse af dem, der krænkede pavens bud. Disse buller var forsynede med [[Sekretær (arbejde)|sekretærens]] [[underskrift]], pavens [[devise]], senere også [[Kardinal (katolske kirke)|kardinalernes]] navne m.m., mens de ''små buller'' ikke havde store begyndelsesbogstaver og manglede underskrifter og udførlige slutningsformularer. De store buller fortrængtes i [[1200-tallet]] mere og mere af de små, og disse deltes atter i ''Tituli'', hvis indhold var nådesbevisninger, og som i det ydre kendes på de noget længere formler og de gule og røde [[silke]]snore, som blyseglene hænger i, og ''Mandamenta'', de øvrige pavebuller, med kortere formler og blyseglene hængende i [[Industriel hamp|hamp]]esnor.

Ved siden af bullerne brugte paverne fra midten af [[1400-tallet]] mere og mere de lukkede og forseglede forsendelser af [[papir]], der kaldes [[breve]]r. Fra Innocens 3.s tid ([[1198]]-[[1216]]) samlede paverne deres buller i [[register (indeks)|registre]], ''[[Bullarium|Bullaria]]'' (plur. af ''Bullarium''). Bullerne citeres efter deres begyndelsesord. Særlig berømte er ''Clericis laicos'' og ''Unam sanctam'' mod [[Filip 4. den Smukke]] ([[1296]] og [[1302]]), ''Exsurge Domine'' mod [[Martin Luther]] ([[1520]]), ''Dominus ac redemptor'' og ''Sollicitudo omnium'' om [[Jesuiterordenen]]s ophævelse og genoprettelse ([[1773]] og [[1814]]), ''Ineffabilis'' om [[Jomfru Marias ubesmittede undfangelse]] ([[1854]]) og ''Pastor æternus'' om den pavelige ufejlbarhed ([[1870]]). Endelig må nævnes Skærtorsdags-bullen ''In coena Domini'', den højtidelige [[bandlysning]] af ugudelige og [[kætteri|kættere]] (f.eks. mod [[Henrik 4. (Tysk-romerske rige)|Henrik 4.]] [[1102]] og [[Frederik 2. (Tysk-romerske rige)|Frederik 2.]] [[1227]]), der efterhånden kom til at omfatte alle kættere. Bandlysningsbullen ('''bandbulle''') fik sin endelige skikkelse ved [[Pave Urban 8.|Urban 8.]] ([[1627]]), og den blev årlig oplæst som en fordømmelse af [[Protestantisme|protestanterne]], indtil den atter blev ophævet af [[Pave Pius 9.|Pius 9.]]